Page 126 - PPL-A-2022

Vi kan også glemme noget, hvis vi ikke bruger det. De nye hjerneforbindelser, vi

lavede, da vi lærte en ting, bliver svagere, og glemsomheden skyldes en svækkelse
af de nye hjernespor med tiden. Meget ligger i hukommelsen, men vi kan bare ikke

finde det frem, fordi sporene til den pågældende viden er udvisket af nye

forbindelser.

Korttidshukommelse

Verbal kommunikation husker vi som regel som lydbilleder. Ved uklar radio-

kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis det er ord, som

minder meget om hinanden, f.eks. fly og sky.

Efter at en information er modtaget, må hjernen afgøre, hvad informationen skal

bruges til. Hvis man f.eks. hører et advarselssignal, kan man vælge at slå advarslen

fra og slå sig til ro med, at der sikkert ikke var noget galt. Det vil sige, at man har

valgt en aktiv reaktion.

Den anden mulighed er at huske informationen, medens man prøver at finde ud af,

hvad årsagen til advarselssignalet var. Når man husker informationen i en kortere

periode, siger man, at den er i korttidshukommelsen.

Vi kan bevare informationen i korttidshukommelsen, hvis den bliver gentaget,
ellers vil den forsvinde i løbet af 10 til 20 sekunder. Kommer der en ny information,

vil det skabe belastning for korttidshukommelsen, og det kan bevirke, at

informationen enten bliver glemt eller blandet sammen med andet.

En del af korttidshukommelsen er den sensoriske hukommelse. Den er en slags

buffer for stimuli fra omverdenen. Al den information, der når vores sanser,

registreres i kort tid. Noget samles op og bearbejdes videre, men generelt er vi ikke

bevidste om denne hukommelse, den er implicit.

Korttidshukommelsen er et midlertidigt lager, og kan højest gemme poster i et par

minutter. Den har også begrænset kapacitet, og kan højest arbejde med 7 ting ad

gangen (+/- 2 afhængig af personen). Korttidshukommelsen får input fra både

langtidshukommelsen og den sensoriske hukommelse.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 126