Page 202 - PPL-A-2022
P. 202

3.9  Farligt flyvevejr                     (Meteorologi 5 - 2 videoer)


             Når vi taler om farligt flyvevejr, tænker vi oftest på de dramatiske vejrfænomener,

             som kan være til skade for IFR flyvninger.

             Her er det ikke sigtbarhed og lave skyer, som udgør den største fare, men isning,

             torden og turbulens.



             Når disse ting er på ”menuen”, er langt størstedelen af VFR piloter fornuftige nok
             til at lade flyet stå i hangaren.


             Det er værre, når vejret bare er præget
             af lave skyer og dårlig sigtbarhed. Ofte

             undervurderer piloten vejrets farlighed

             og overvurderer egne evner til at flyve i

             det pågældende vejr.

             Man har via. lovgivningen fastsat værdier

             for, hvor dårligt vejret må være, før man

             ikke lovligt må flyve. Men det er absolut
             ikke alle privatpiloter, som evner at flyve

             i vejr med de tilladte værdier. Vi vil nu

             kaste blikket på det vejr, som er farligt,

             også for den professionelle del af

             flyvning.



             Her ses de hovedformer for farligt vejr, vi i

             dette afsnit vil beskrive.


             CB aktivitet er farligt under alle flyvningens faser: start, enroute og landing.



             Kraftig turbulens er også farlig under alle faser af flyvning.



             Vejr med kraftig isning er primært farligt enroute, men kan jo også give glatte

             baner med dårlig bremsevirkning.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            202
   197   198   199   200   201   202   203   204   205   206   207