Page 306 - PPL-A-2022
P. 306
Før man begynder at flyve på en fremmed lufthavn, er det vigtigt, at man sætter sig
grundigt ind i opbygningen af lufthavnen. Det vil sige, både hvordan baner og
rulleveje er anlagt. Er der specielle områder for opvarmning (Run Up)? er der
standard-taxiruter til afgang på banerne? Alt dette kan du finde i VFG Danmark
(Visual Flight Guide)som du kan finde her: https://aim.naviair.dk/
Man skal selvfølgelig kende markeringerne på baner og rulleveje samt skiltningen
ved og på disse. Du kan se mere om dette i afsnittet ”Luftfartsret”.
En anden vigtig ting for sikkerheden er, at vi anvender og kender den korrekte
fraseologi i forbindelse med taxi (kørsel i et luftfartøj) på en lufthavn. Dette kan du
lære på N-BEG radiokursus.
Hvis du ønsker at vide mere om dette spændende emne, så prøv at Google
´”Runway Incursions”
6.3.1 Jordsignaler
De mærker, der er vist nedenfor, kan enten være anbragt på bestemte steder eller
på signalplatformen på flyvepladsen. Hvis man ikke kan få informationer over
radioen, er det muligt ved overflyvning af pladsen at se de udlagte mærker. Uden for
tjenestetid vil landings T dog ikke være udlagt.
Landingsforbud. Rød kvadratisk flade med gule diagonaler betyder, at
landing på flyvepladsen er forbudt. Forbuddet vil være af længere
varighed.
Særlig forsigtighed skal udvises. Rød kvadratisk flage med en gul diagonal
betyder, at der skal udvises forsigtighed på grund af manøvreområdets
dårlige tilstand eller andre årsager.
En hvid flage af form som en håndvægt betyder, at start,
landing og kørsel med luftfartøjer udelukkende skal foregå
på baner og rulleveje.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 306