Page 311 - PPL-A-2022
P. 311

6.4.1  Starter og landinger

             Den mest støjende aktivitet på en lufthavn er, når flyene starter. Det foregår i lav

             højde og med fuld gas. På mange lufthavne er der specielle udflyvningsruter, så

             man kan variere sin udflyvning, således at flest muligt får ”glæde” af lyden fra flyet.

             Stig med Vy og kom hurtigst muligt væk fra pladsen.

             Landingsfasen er ofte mindre støjbelastende, fordi motoren næsten går på tomgang

             under indflyvningen.


             Tilbage til indholdsfortegnelse









             6.5  Flyets sikkerhed og udstyr


             Flyvesikkerhed er det første vi tænker på, når vi skal ud at flyve. Både sikkerheden

             for os selv, og sikkerheden for vores passagerer. Ved at udvise ”rettidig omhu” før
             man flyver med passagerer og sørge for at vise, at man gør det, kan man håbe, at

             passagererne føler sig i sikre hænder, men man ved det ikke. Prøv at tolke de

             signaler, dine passagerer giver dig med mimik og kropssprog. Finder du, at en

             person er utryg ved at flyve, så prøv, om du kan skabe trygge rammer. Forklar,

             hvad der sker undervejs, fortæl, hvor der er poser, man kan bruge, hvis de skulle få

             køresyge. Og flyv med førstegangspassagerer på tidspunkter, hvor der er roligt vejr

             uden turbulens.

             I det følgende kommer noget om de sikkerhedshensyn, du skal tage.


             Jeg har erfaret, at en af de vigtigste ting, man kan have

             med under flyvning, er noget så simpelt som en pose at

             kaste op i. Det kan sagtens være en ganske almindelig

             affaldspose. Hvis du får dit fly griset til af en passager, som

             får køresyge – ja, så har du ikke udvist rettidigt omhu!


             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022          311
   306   307   308   309   310   311   312   313   314   315   316