Page 442 - PPL-A-2022

Kompassets nåle retter sig ind efter jordens magnetiske kraftlinjer. Disse kraftlinjer

er forholdsvis svage og forløber ikke i lige linjer, men slynger sig som åer over
landskabet (se isogonerne på flyvekortet). Dette kan skyldes forekomst af fx jern

og andre magnetiske stoffer i undergrunden.

Når vi arbejder med kort, er de refereret i forhold til sand nord (geografisk nord).

Vinkel-forskellen på sand nord og det, vores kompas skulle pege på (magnetisk

nord), kaldes for variation. Du studsede måske over ordet ”skulle”.

Der kan være ting ved vores kompas eller ting i flyet, som distraherer jordens

magnetfelt, så der opstår en fejlvisning. Omkring hver eneste ledning er der et

magnetfelt, som kan forstyrre kompassets visning. Også headsættets små
indbyggede magneter bringer vores kompas til fejlvisning.

Flymekanikeren kan kontrollere kompasset og justere

deviere) det, så det tilnærmelsesvis viser korrekt.

Restdeviationen angives i et såkaldt deviationsskema,

således at man til forskellige kurser kan se, hvor

mange grader der skal korrigeres med. Begrebet hedder deviation, og er vinklen

mellem det kompasset peger på og den magnetiske nordpol (på vores del af kloden).

En anden kilde til fejl ved kompasset er et begreb, man kalder inklination. På

figuren herunder kan du se, hvad det er.

Som det ses, står feltlinjerne næsten lodret

ved polerne. Vinklen bliver mindre jo længere

sydpå, man kommer.

I praksis bevirker det, at kompasnålen har
hældning (dip) mod den magnetiske nordpol.

Når

den står lidt skrå, og ophængningspunktet er i centrum, vil den ende, der vender

væk fra nordpolen, have større masse og tyngdepunktet ligge forskudt for

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 442