Page 481 - 2023_Neat
P. 481
Uden at korrigere for vinden, vil vi få en afdrift til højre. Derfor udfører vi det, der
hedder en vindkorrektion, til venstre. Den retning, flyets næse peger i, kalder vi for
heading.
Havde vi fløjet turen med den angivne vind, ville vi have erfaret, at ved vind fra
venstre drejer vi lidt til venstre, og styrer et mindre antal grader end det, vi havde
målt. Teknisk set kaldes det vindkorrektionsvinkel / WCA (wind correction angle).
Hvordan tror du, det ville gå med flyvetiden, som vi havde beregnet til 10 minutter
og 48 sekunder?
Det ville gå godt; VI ville nemlig få lidt længere tid i luften. Men passagererne vil
måske sige, at det ikke er så godt.
Modvinden ville give os en fart
over jorden, som er mindre end
vores TAS (True Air Speed).
Hastigheden i forhold til jorden
kaldes Ground Speed (GS). Når
vi har modvind, bliver GS
mindre end TAS, og omvendt
hvis vi har medvind bliver GS
større end TAS.
NU RODER DET HELT SIKKERT RUNDT I HOVEDET PÅ DIG – vi opsummerer!
Tilbage til indholdsfortegnelse
9.7.2 Betegnelser TAS, IAS og CAS
TAS, IAS og CAS
Flyet bevæger sig med en vis hastighed gennem luften. Denne hastighed kaldes,
som tidligere omtalt, for flyets egenfart eller true air speed (TAS).
Flyets hastighed i forhold til den omgivende luft måles med en fartmåler.
481
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023