Page 172 - 2023_Neat
        P. 172
     Du kan læse lidt om det på figuren her og herunder.
             Nederst i glasset ser du en lille
             blå dråbe; det er vand. Det
             røde over vandet er fra det
             termografiske kamera. Det
             viser, at når der er sket en
             dråbedannelse (kondensation),
             frigøres der varme.
             Den varme, som frigøres, er
             den samme mængde varme,
             som bruges for at få en tilsvarende mængde vand i en gryde til at blive til usynlig
             vanddamp. Hvis du har prøvet at koge vand væk, så ved du, at elregningen løber op i
             astronomiske højder, hvis man ønsker at koge alt vandet væk. Mere uhyggeligt er det
             måske, at vandet bare har ændret tilstandsform til usynligt vanddamp.
             Definition: Luftens fugtighed er mængden af usynlig vanddamp.
             3.5.2  Damptryk og mætningstryk
             Atmosfæren indeholder mange forskellige luftarter, som hver udgør en andel i det
             totale lufttryk. Den del af trykket, der udgøres af vanddamp, kaldes damptrykket.
                                                                                         3
             Der er en maksimalgrænse for, hvor meget usynlig vanddamp 1 m  luft kan
             indeholde. Denne mængde afhænger af luftens temperatur. Jo varmere luften er,
             desto mere vanddamp kan den indeholde. Når luften ikke kan indeholde mere
             usynlig vanddamp, siger man, at mætningstrykket er nået.
             Inden for meteorologi opereres med 2 former for fugtighed:
                                                                  3
                Absolut fugtighed: det antal gram vand 1 m  luft kan indeholde ved
                                      forskellige temperaturer
                Relativ fugtighed: en procentvis angivelse af den mængde vanddamp, der er
                                    til stede, i forhold til hvad luften maksimalt kan indeholde.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            172





