Page 192 - 2023_Neat
        P. 192
     hvor luften kommer fra, samt hvad det betyder for vejret (det gælder dog ikke i en
             situation, hvor vejret er præget af fronter og tryksystemer).
             Lad os se, hvordan de forskellige luftmasser påvirker vejret i Danmark. Vi starter
             med sommervejr.
             Vind fra vest
             Det kommer ikke bag på nogen, at
             Danmark ligger i vesten-vindsbæltet. Det,
             vi kender bedst, er de kølige fugtige
             somre. Dem får vi typisk, når vinden
             kommer fra vest og nordvest.
             Lavtrykkene bevæger sig fra Skotland, og
             videre til Mellemskandinavien. I tilgift får
             vi desuden passage af mere udbredte
             regnområder, de såkaldte fronter.
             Vind mellem syd og sydvest
             Vi kan også have lumre og delvis varme
             somre, når vinden kommer fra retninger
             mellem syd og sydvest. Det vil oftest føles
             trykkende og lummert, og der er mulighed
             for dannelse af tordenbyger i dagens løb.
             Det store fugtindhold vil gøre luften diset.
             Som regel ret skyet. Mulighed for
             nattetåge.
             Vejrudsigten
             Typisk vil dagen starte med tågedis, i
             formiddagstimerne skyet. Om
             eftermiddagen kommer nogen sol med mulighed for tordenbyger især over den
             sydvestlige del af landet. Dagtemperatur mellem 22 og 27 grader. Vind let til frisk
             fra sydvest.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            192





