Page 195 - 2023_Neat
        P. 195
     Vind mellem nord og øst.
             Højtryk over den skandinaviske halvø fører
             kold og tør kontinental polarluft ned over
             Danmark. Forudsætningen for en isvinter er
             til stede, hvis højtrykket bliver stationært.
             Der kan falde snebyger ved de østvendte
             kyster. Om natten vil temperaturen falde
             meget. Især hvis der er snedække, som
             hindrer varmen fra jordoverfladen i at
             opvarme luften.
             Vejrudsigten
             En del sol, men ved Østersøen mulighed for snebyger.
             Dagtemperaturer mellem 3 og 8 graders frost og i den kommende nat ned til
             mellem 10 og 20 graders frost.
             Vinden bliver let til frisk mellem øst og nordøst.
             Vind mellem syd og øst
             Som i ovennævnte situation er det
             kontinental polar luft, vi får tilført. Det
             asiatiske højtryk breder sig som regel ind
             over Mellemeuropa, hvor det giver ret
             koldt, men tørt vejr.
             I denne vejrsituation bliver det altså ikke
             varmere, når vinden går i syd! Der er
             mulighed for, at lavtryk fra Middelhavet
             kan bevæge sig til Nordeuropa. Dette kan
             give meget udbredt snefald, især over de
             sydlige egne.
             Vejrudsigten
             En del sol med dagtemperatur mellem frysepunktet og 5 graders frost. Om natten
             ned til mellem 10 og 15 graders frost. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            195





