Page 198 - 2023_Neat
        P. 198
     Vi arbejder mest med de to øverste symboler, og bemærk, at på vejrkort, som er
             i sort-hvid, er alle symboler sorte - så det er altså faconen, du skal lægge mærke
             til her.
             3.8.1 Vandrende lavtryk
             På polarfronten (skillefladen mellem polarluft og tropikluft) dannes de dynamiske
             fronter, som ofte passerer Danmark. De bliver kaldt vandrende lavtryk.
             Lavtrykkene i det globale system, som du har læst om tidligere, dannes ved, at
             luften opvarmes og stiger til vejrs, og da det sker kontinuerligt (pga. solen) og
             nogenlunde de samme steder, siges disse at være stationære. Vandrende lavtryk
             skyldes forstyrrelser i de øvre luftlag omkring polarfronten. De dannes altså ikke
             bestemte steder og siger derfor at være dynamiske.
             Vandrende lavtryk er typisk vejrforhold i Danmark
             På de tre figurer herunder ses udviklingen i vandrende lavtryk.
             På første tegning har vi en kold og en varm luftmasse på hver sin side af
             polarfronten. Der ret store temperaturforskelle mellem den polare luftmasse og
             den subtropiske luftmasse. Den varme luft, som jo er lettere end den kolde, tvinges
             til vejrs, figur 2, og vil sammen med den frigivne kondensationsvarme være årsag
             til, at trykket falder. Der er nu dannet et lavtryk, figur 3.
             Dannelsen af lavtryk, som er det første trin ved dannelsen af en front, skyldes
             strømnings-fænomener i frontalzonen (der hvor varm og kold luft mødes).
             Hvor strømningen (vinden) er kraftigst, er trykket mindst.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            198





