Page 345 - 2021
P. 345
7.8 Motorstop
Hvis man får motorstop, er der en bestemt fart, hvor flyet glider længst. Man
betegner denne som ”bedste glidehastighed”. Bedste glidehastighed findes i flyets
manual. Denne hastighed er også afhængig af flyets vægt. Da alle data i fly-manualer
er ved fuldvægt, så husk, at jo lavere vægt, desto lavere glidehastighed.
Glidedistancen vil være den samme!
Bedste
glidehastighed for
flyet her er 55 knob.
Glidedistancen er den vandrette distance et fly bevæger sig under glidning. For at
opnå den længste distance skal der ikke benyttes flaps. Omvendt, hvis man ønsker
en kortere distance, så skal anvendes flaps i den udstrækning, der passer til
distancen.
I forbindelse med glidning findes også termen ’glidetal’. Glidetallet er bestemt af
forholdet mellem opdriften og modstanden ved en bestemt indfaldsvinkel.
Glidetallet findes som den lodrette afstand til terræn divideret med glidedistancen.
Glidetallet for flyet her
er derfor:
500:1000 = 1:2
Et typisk glidetal for et motorfly er 1:10, og det betyder, at hvis du befinder dig i
3000 ft, kan flyet glide 30.000 ft (ca. 4,9 NM).
Tilbage til indholdsfortegnelse
345
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021