Page 89 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
        P. 89
     Luftfartsret
                Når vi bevæger os rundt på en travl lufthavn i et fly, er det ligeledes vigtigt, at
                vi kender alle markeringer på baner og rulleveje, samt at vi kender alle skilte.
                Der er sket store tab af menneskeliv, fordi fly er kørt ind på baner uden at være
                klar over det.
                  -  Hvis kantmarkering og centermarkering er gul, så er du på en rullevej.
                  -  Hvis kantmarkeringer er hvide og centerlinje markeringer også er hvide, så
                      er du på en bane!
                Hvis du er kørt forkert på en lufthavn, så kald op og fortæl det og kør ind på
                nærmeste rullevej, eller følg anvisninger.
                De baneskilte og -markeringer, du skal kende som privatpilot, følger herunder
                og på de næste sider.
                En  banemarkering  som  den  gule  her  angiver  en
                opdeling mellem ”NON MOVEMENT og MOVEMENT
                AREA”. Holder du parkeret bag denne linje, skulle dit
                fly  være  sikret  mod,  at  et  taxiende  flys  vinger
                rammer dit fly.
                            Skiltet med ”A” på angiver, at du befinder dig på rullevej (taxiway) A.
                            Skiltet kan indgå i en samling af skilte, som vist herunder.
                Her ses et system af rulleveje. Hvis du forestiller
                dig  at  taxie  nedefra  og  op,  kan  du  se,  at  A
                fortsætter skråt op til højre.
                Du kan også se, at du krydser rullevej C, som
                ligger både til højre og venstre for rullevej A.
                Skiltet, som er vist til venstre for den markerede
                venteposition,  har  ”du  befinder  dig  på  A”-
                symbolet.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            89
     	
