Page 152 - PPL-2025-9fag
P. 152
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
2.5.1 Synet
For VFR-piloter er synet den vigtigste sans.
Her ses, hvordan et øje er opbygget.
Yderst ses hornhinden, som beskytter vort
øje. Bag den er iris, som bestemmer, hvor
meget lys der skal ind. Dernæst har vi linsen,
som kan ændre form og dermed brændvidde.
Bagerst har vi den gule plet og den blinde plet. Når man skal se skarpt, skal
billedet dannes på den gule plet. Under den gule plet, hvor synsnerven går ud,
er en blind plet, den har dog ingen praktisk betydning, hvis man har 2 øjne.
2.5.1.1 Den blinde plet
Her er en figur, hvor du kan teste rigtigheden af, at man har en blind plet i sit
øje.
Gør sådan: Du dækker eller lukker højre øje. Fokuser på stjernen. Bevæg
langsomt hovedet mod papiret. På et tidspunkt vil flyet forsvinde.
Du kan også prøve her: https://www.memira.dk/blog/find-din-blinde-plet/
Den blinde plet giver normalt ikke problemer for os under flyvning, da det andet
øje ser genstanden.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 152