Page 512 - PPL-2025-9fag
        P. 512
     Flyveprincipper
               Når vi flyver IFR eller VFR Nat-flyvning, begrænser vi drejene til at være rate 1
               drej. Med et rate 1 drej tager det 2 minutter at dreje 360 grader rundt. Når man
               drejer med rate 1, undgås det at påvirke balancesansen.
               Når man drejer, tiltes opdrifts-vektoren (blå pil, billedet forrige side), og nu bliver
               opdriften større end vægten.
               En lodret del af opdriften skal modsvare vægten (stiplet rød pil).
               Den grønne pil symboliserer kraften, som kræves for at dreje flyet. Denne kraft
               kalder vi centripetal kraften.
               Nederst i billedet ses en gul pil, som symboliserer centrifugalkraften.
               5.10.4.2     Krængning vs stallhastighed ved drej
               Af diagrammet herunder kan ses, hvordan stallhastigheden øges i takt med, at
               krængningen øges.
               Ligeledes kan man aflæse,
               hvor  mange  G,  man
               udsættes  for,  når  man
               øger krængningen.
               Ved  krængning  staller
               flyet  ved  en  højere
               hastighed.
               5.10.4.3    Koordineret drej
               Når vi drejer, kan vi ved hjælp af drejningsviseren med
               tværskibslibellen se, om drejet er udført koordineret.
               Ved et koordineret drej skal libellekuglen blive liggende i
               midten.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            512
     	
