Page 253 - 2020-færdig_Neat
P. 253
Den korrekte metode for opretning fra spind findes i flyets manual.
Her er vist en typisk situation / metode.
En farlig situation opstår - kunne være situationen her til
højre.
Med krydsede ror forsøger piloten at rette op med
krængeroret i et kurende, krapt drej. Derved risikerer
han at uddybe stallet og ende i et spind.
Et fly – Cessna 150, har en helt speciel måde at gå i
spind på. Hvis man staller i et drej med 15° krængning
og 15° flaps samt motor omdrejningstal på 1500 Rpm,
kan flyet finde på at gå i spind til modsatte side af
drejet. Meget ubehageligt, og det er derfor, der udføres spintests på alle nye fly, før
de kan godkendes.
Under skoling vil du få mulighed for at lave spind i vores Cessna 172´ere. De er
næsten ikke til at bringe i spind. Men med 1500 Rpm og til venstre er det muligt.
5.4.3 Flaps og Slats
Flaps er anbragt bagtil på vingen mellem krop og krængeror.
Flaps anvendes ved start og
landing af fly.
Ved start (kortbane start), eller på
bløde baner, hvor man ønsker
mindre friktion.
Ved landing kan man få en stejlere
nedgang ved en lavere hastighed.
Landingsafløb reduceres ved lavere anflyvningshastighed.
Brug af flaps giver større opdrift og muliggør flyvning med lavere fart.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 253