Page 312 - 2020-færdig_Neat
P. 312
Nødsenderen skal være anbragt, så man let kan få fat i den og aktivere den i tilfælde
af et havari.
Man bliver fundet ret hurtigt, hvis man aktiverer sit ELT (Emergency Location
Transmitter).
Tankning
En nødvendig ting for os alle er at besøge tanken
jævnligt. Når der skal tankes, forbindes
tankningsanlæggets stelledning med stel på flyet.
Herefter kan man påbegynde tankning. Dette må ikke
ske med motoren i gang.
Tank med omhu og tænk på, at den næste, der skal
flyve i flyet, måske har tunge passagerer, som skal
have en flyvetur.
Man kan fjerne benzin via. fuel strainer. Der kommer ca. 1 liter pr. minut, så det
er en langsommelig affære.
Husk at få monteret tankdækslet rigtigt efter endt tankning. Det lyder ikke godt,
når et dæksel flyver rundt oven på vingen, medens det hænger i kæden. Benzinen
kan også blive suget ud af tanken!
På billedet her ser du 2 af mine venner, som er
i færd med at sætte et tankdæksel fast. De var
egentligt startet efter tankning og var på vej
mod Prag, men der var ”noget”, der bankede
oven på vingen, så de besluttede at vende om
og undersøge, hvad der var galt.
Husk, at man ikke kan stole på tankmålernes visning.
Man ved, hvor meget benzin, der er i tanken, når man har tanket den fuld eller pejlet
den.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 312