Page 12 - 2023 - N-BEG
P. 12

© Henning Bach Andersen


             ATIS er en frekvens, hvor der kontinuerligt sendes den nyeste MET REPORT

            Dette har den fordel, at TWR og APP ikke hele tiden skal briefe de ankommende

            fly på frekvensen om vind og vejr; det er nemlig meningen, at piloten aflytter

            ATIS, før han kontakter Roskilde APP eller TWR.


            Roskilde Handling er angivet nederst på listen over frekvenser. Det er

            havnekontoret, man får fat i på denne frekvens. Havnekontoret yder hjælp med

            flyveplaner og marshaller tjenester, hvis der er behov for dette.
            Nu har du set, hvor let det er at finde ”luftens telefonnumre” eller frekvenser,

            som det kaldes.



            3.2    Frekvenser

            Frekvenserne starter ved 118,000 MHz. Der er 8.33 KHz kanalafstand mellem

            frekvenserne. Det vil sige, at den næste frekvens, du kan stille ind, er 118,005,
            som egentlig er 118,000 bare i 8.33 mode MHz. Derefter 118,010 (selv om det er

            118,008). Sådan kan du blive ved op til og med 136,990 MHz.

            Så kan du måske regne ud, hvor mange ”telefonnumre” der er i luften? Hvis du fik

            2280, har du været god til at regne den ud. Det bliver en tynd telefonbog – 2280

            numre kan være på 3 sider!


            Der er brug for flere numre. Man ”genbruger” derfor nogle. For at man kan

            genbruge / anvende den samme frekvens til en anden station, skal der være en

            rimelig stor geografisk afstand mellem de 2 stationer med den samme frekvens.

            Rækkevidden afhænger af flyvehøjden og kan let komme op på 100 NM.


            For at undgå at forstyrre

            andre radiostationer, har

            man indført et begreb, man
            kalder frekvensbeskyttelse.

            Frekvensbeskyttelse er

            angivet i parentes efter

            frekvensen fx (150/50 NM).
                                                                                                          12
   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17