Page 176 - PPL-2025-9fag
P. 176
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
SLV har udgivet en folder om ’Flyvning og alokohol, uforenelige størrelser’. Hent
den her.
Tilbage til indholdsfortegnelse
2.6.5 Fatique (udtrætning) og udmattelse
Flyvning kræver årvågenhed. Fatique og udmattelse slækker begge på
årvågenheden, hvilket kan have fatale konsekvenser.
2.6.5.1 Fatique
Udtrætning kan være en følge af længere tids vedvarende belastninger af fysisk
og / eller mental art. Det er en følelse af nedsat energi.
Akut, kortvarig træthed efter en dags arbejde kender vi alle. Et behov for hvile
og restituering melder sig. En god nats søvn fjerner den akutte udtrætning.
De korte farlige perioder, man kan få med microsleeps, har ingen restituerende
virkning! De kan være yderst farlige, hvis man er pilot, chauffør eller andet, som
kræver fuld og konstant opmærksomhed.
Følger af fatique kan være:
- Nedsat arbejdskapacitet og ydeevne
- Træthedsfornemmelse
- Ønske om hvile/søvn
Fatique forsvinder normalt efter hvile eller søvn.
2.6.5.2 Udmattelse
Udmattelse er en mere ekstrem form for træthed end fatique. Kroppen eller
sindet føler sig helt udtømt for energi, og det kan ikke lige afhjælpes med hvile
eller søvn.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 176