Page 181 - PPL-2025-9fag
P. 181

Menneskelig ydeevne og begrænsninger


                Er man i søvnunderskud, kan et såkaldt PowerNab være gavnlig.


                Et PowerNab er en kort og strategisk lur, på 10-30 minutter, og som har til

                formål  at  genoplade  kroppen  og  hjernen  uden  at  forstyrre  den  naturlige
                søvnrytme.  Den  giver  en  hurtig  energiforøgelse  og  forbedrer  kognitive

                funktioner som opmærksomhed, koncentration og hukommelse, uden at man

                føler sig groggy eller træt, når man vågner op.




                2.6.6.3    Spise og væske

                Sørg for at have spist tilstrækkeligt inden flyvning påbegyndes. Sørg specielt for,

                at dit druesukker er i top. Hav eventuelt lidt med, gerne en banan, i tilfælde af,

                at du skulle blive sulten.


                Det  er  også  meget  vigtigt,  at  du  har  indtaget  væske  nok,  så  du  undgår
                varmestress.  Især  hvis  du  svæveflyver  mange  timer  i  træk  om  sommeren,

                risikerer du at få varmestress som følge af dehydrering.


                Sørg også for at du kan komme af med dit væskeoverskud.




                2.6.6.4    Følelser

                Følelser  som  vrede  og  ophidselse,  eller  hvis  dine  tanker  kredser  omkring

                belastende forhold, herunder almindelig ophidselse efter skænderier, bringer

                dig ud af ligevægt.

                Bliv på jorden, til du er ligevægtig igen.




                2.6.6.5    Transportsyge

                Nogle  mennesker  er  følsomme  over  for  køresyge  eller  transportsyge.  Disse

                mennesker kan få det svært ved flyvning. Langsom tilvænning i roligt vejr kan

                gradvist løse problemet for de fleste.

                Det er ikke usædvanligt, at nye flyveelever kaster op efter de første flyveture.


                Transportsyge skyldes, at øjnenes informationer ikke stemmer overens med

                informationerne fra ligevægtsapparatet i øret.

                Det autonome system tror, at kroppen er forgiftet – og så kaster man op.

           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            181
   176   177   178   179   180   181   182   183   184   185   186