Page 185 - PPL-2025-9fag
P. 185
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
2.7 Grundlæggende flyvepsykologi
(Menneskelig ydeevne 4 - 2 videoer)
2.7.1 Hukommelse
Gennem hele livet udformer, henter og filtrerer hjernen vores minder, mens
flygtige elektrokemiske forbindelser skabt mellem hjernecellerne hjælper vores
”grå masse” med at huske de tanker, færdigheder, oplevelser og de
kundskaber, vi erhverver.
2.7.1.1 Hvordan lærer og husker hjernen
Vores hjerneceller ændrer sig, hver gang vi lærer eller oplever noget nyt. Den
forandring, som sker ved en oplevelse, vil afspejles i vores opførsel.
Man siger ”brændt barn skyr ilden”. Hvis man fx har vandret ned ad en mørk
gade og set en gruppe suspekte mennesker hænge på gadehjørnet, vil mange
helt automatisk undgå denne gade en anden gang.
En oplevelse, et rigt miljø af mennesker, farver, musik, lyde, bøger eller lugte
og så videre kan danne læring. Hjerneforskere har ved forsøg i laboratorier
påvist, at når rotter bor sammen med masser af legetøj, så har de et langt større
antal af indbyrdes forbundne hjerneceller end deres ensomme artsfæller, der
lever uden stimulanser.
Når en hjernecelle aktiveres, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser
i synapserne, kaldet neurotransmittere, som gør dem mere effektive. Forskning
har vist, at hjerneceller (neuroner), som holdes ”i form”, har flere forbindelses-
led, flere synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye
synaptiske link og proteinmolekyler.
I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en
proces, der er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”.
Den største udløser for at huske er stærke associationer/forbindelser, især
følelser.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 185
