Page 10 - 2021-navigation_Neat
P. 10
Så selvom solens stilling på himlen angiver, at det er middag, må manden fra
Ribe vente med længsel på, at middagssolen skinner direkte ovenfra, medens
manden fra Gudhjem får solens stråler fra dens højeste stilling på himlen (den
dag).
9.3.1 Datolinjen
Som nævnt ovenfor, starter vores dag, når solen står vinkelret på den meridian, som
er 180 grader modsat den, vi befinder os på. Det vil sige, at der starter et nyt døgn
o
med en ny dato, når solen står lige over 165 V længde. Nyt døgn betyder også ny
dato.
o
Man kan sige, der er 2 datolinjer – den 180 modsatte meridian i forhold til, hvor vi
befinder os, og så den internationale datolinje.
Datolinjen er en markeringslinje, som på jordkloden nogenlunde følger meridianen
180 grader fra Greenwich gennem Stillehavet.
Tidszonen, der befinder sig lige vest for datolinjen, er således den første tidszone,
hvor datoen skifter i hvert døgn. I de følgende 23 timer følger de øvrige 23 tidszoner
efter. Landene lige vest for datolinjen er derfor de første til at fejre nytår, og
landene lige øst for datolinjen de sidste.
Når man passerer linjen, springer man en
dato og en ugedag over, hvis man rejser
mod vest. Hvis man rejser mod øst, lægger
man en dag til.
Her kan du se den internationale datolinje
(den ujævne røde linje). Den ligger præcis
o
modsat 0 -medianen, som går gennem
Greenwich (linjen der her svarer til 04:00).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 10