Page 13 - 2021-navigation_Neat
P. 13
9.4.1 Geografisk nord / sand nord og magnetisk nord
Indenfor flyvning arbejder vi med forskellige begreber for nord.
Geografisk nord, eller sand nord (TN (True North)), er identisk med Nordpolen.
Dvs det punkt, hvor jordaksens nordlige ende tænkes at skære jordoverfladen.
Dette punkt er ikke identisk med magnetisk nordpol (MN) (som jo egentlig er
magnetisk sydpol, men som vi i daglig tale kalder magnetisk nordpol, da den ligger
på den nordlige halvkugle).
Dette punkt er beliggende på det sted,
hvor den magnetiske kraft er størst. Det er
dette punkt, en kompasnål orienterer sig
efter.
På tegningen kan du se hvordan magnetisk
og geografisk nord er beliggende i forhold
til hinanden lige nu.
Magnetisk nordpol skifter hele tiden
beliggenhed; i øjeblikket er det på
ved mod Sibirien.
Denne vandring er årsag til, at
misvisningen, som vi senere vender
tilbage til, ændres fra år til år.
På billedet ses, hvordan vandringen
(rød streg) har været fra år 1632 til år
2020.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 13