Page 18 - 2021-navigation_Neat
P. 18
Princippet i Lambertskort projektion ses på illustrationen her.
Et kort er defineret som et
billede af jordens overflade
projekteret ned på en plan
flade. Alle korttyper er
konstrueret til, så
korrekt som muligt, at
vise de pågældende
områder.
Det er i praksis gjort ved en kortprojektion, som er et billede af jordens overflade
formindsket efter et vist forhold.
Dette forhold kaldes kortets skala eller målestoksforhold.
På grund af jordens krumme form er det umuligt at gengive fuldstændig korrekt. For
at få kortet så virkelighedstro som muligt er der ved konstruktion af ethvert kort
fortaget visse modifikationer og matematiske beregninger.
Alle kort skal imidlertid være konforme, dvs. vinkel- og skalatro. Det indebærer at:
- alle breddegrader og længdegrader skærer hinanden i rette linjer
- alle målte vinkler er troværdige
- målestoksforholdet skal vokse henholdsvis falde ud fra meridianer
og paralleller
Forholdet mellem en vis afstand på kortet og den tilsvarende afstand på jorden
benævnes kortets skala.
I et konformt kort vil skalaen ikke kunne holdes konstant over hele kortets
udstrækning, og den opgivne skala er derfor kun korrekt overfor det angivne punkt
eller område.
Jo mindre skala der anvendes, jo mere ukorrekt vil distancen målt på kortet være.
Notationen for skala er den samme som vi kender for målestoksforhold.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 18