Page 20 - 2021-navigation_Neat
P. 20

  Arealer afbildes korrekt

                    (viser en arealbestemmelse vha. kortet, at et område har dobbelt så stort

                    areal som et andet, så skal dette være i overensstemmelse med

                    virkeligheden)



            Mercatorprojektionen

            Mercatorprojektionen foretages ved at afbilde kugleoverfladen (jordoverfladen) på

            en cylinder, som derefter klippes op på langs. Den opklippede cylinder, der er et

            rektangel, udgør kortet.


            Kuglen placeres inde i cylinderen

            med polerne placeret på aksen

            gennem cylinderen. Fra centrum

            af kuglen trækkes en linje

            gennem et punkt på kuglens

            overflade til cylinderen.

            Punktet på kugleoverfladen

            afbildes på denne måde på cylinderen. Alle punkter på kuglen med undtagelse af
            polerne kan i princippet afbildes på cylinderen, og alle punkter på cylinderen

            modsvarer et og kun et punkt på kugleoverfladen. I praksis vil områder omkring

            polerne fylde uforholdsmæssigt meget og være kraftigt fortegnede på kortet.

            Mercatorprojektionen er derfor ikke særlig velegnet til korttegning omkring polerne,

            som derfor ofte udelades (se ovenstående kort).



            Gnomonisk projektion

            Kuglen placeres på en plan og kuglens centrum vælges

            som projektionspunkt. Et punkt på kuglen afbildes ved
            at trække en ret linje fra projektionspunktet gennem

            punktet op på planen (se figuren). Af figuren ses, at den

            nordlige halvkugle og den sydlige halvkugle må afbildes hver for sig. Punktet, hvor

            billedplanen tangerer kuglen, kan vælges frit.



              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021             20
   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25