Page 50 - 2021-navigation_Neat
P. 50

Rækkevidden på en VDF-pejling afhænger af din højde (kvadratroden af højden i fod

            x1,23). Tallet, der herved fremkommer, er rækkevidden i NM.



            Radiofrekvenser er underlagt frekvensbeskyttelse. Derfor skal man være under en

            vis høje og indenfor en vis afstand, før man må bruge frekvensen.
            Men må du så kalde op hvor som helst? Nej, normalt ikke, men nød bryder alle

            regler, siger man, så hvis du føler situationen er kritisk, da tøv ikke med at kalde op

            og få en pejling. (Når du ikke ved, hvor du er, kan du jo heller ikke vide, om du

            overtræder loven om frekvensbeskyttelse).


            Den pejling, man får opgivet, kan have en unøjagtighed. Unøjagtighed angives i

            klasser.

                    Klasser af nøjagtighed:        A: + eller – 2 grader

                                                   B: + eller – 5 grader

                                                   C: + eller – 10 grader
                                                   D: dårligere end C

            Tilbage til indholdsfortegnelse



            9.9.2  ADF og radiofyr (NDB og locators)

            ADF (Automatic Direction Finder), eller radiokompasset, er et gammelt

            navigationssystem. ADF’en sidder monteret i flyet. Den pejler retningen til radiofyr på

            jorden.

            Disse fyr kan være:
               -  NDB (Non Directional Beacons)

               -  Locator (LO)


            NDB’er indgår i airways og har en større rækkevidde end locators, som er

            anflyvningsfyr til lufthavne. LO er nedlagt, og der er ingen NDB’er i Danmark mere.
            De kortere rækkende locatorer, som anvendes til landingsprocedurer, findes der

            stadigvæk en del af, men de er under udfasning og erstattet af GPS.

            Frekvenserne, der anvendes, er i Danmark fra 320 kHz til 400,5 kHz (MF).




              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021             50
   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55