Page 124 - Luftfartsret 2021

SCUBA dykning

Scuba-dykning er dykning med åndingsudstyr, der forsyner dykkeren med luft

svarende til det omgivende tryk. En sådan dykning medfører risiko for dykkersyge,

hvorfor dykkerne lærer bestemte opstigningsprocedurer, hvis de har været på

større dybder.

Kvælstof findes i den luft, vi indånder (i luften omkring os og i vores dykkerflasker).

Under dykning optages store mængder kvælstof i kroppens væv. Dette skyldes, at

dykkeren under dyk trækker vejret ved et tryk, der er højere end ved
havoverfladen. Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og den

tid, dykket varer. Jo dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages i

kroppen.

Dette er ikke noget problem, så længe dykkeren befinder sig under tryk. Når

dykkeren påbegynder opstigning til overfladen, reduceres det omgivende tryk, og

kvælstoffet frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren ånder ud. Sker

opstigningen hurtigere, end den optagne kvælstof kan frigives, vil kvælstoffet

danne bobler i blod og væv (ligesom en sodavandsflaske, der åbnes for hurtigt).

Det overraskende er, at efter sådan en dybdedykning er følsomheden for
dykkersyge så stor, at man selv under flyvning i trykkabine kan blive ramt af

dykkersyge.

Når kvælstof frigives i kroppen, mærker man prikken under

huden og i leddene. Især ved skuldrene og albuer og

knæled.

Tilstanden kaldes ”dekompressionssyge”. Holder man sig til

dykning med ren ilt eller snorkel er der ingen problemer.

På dykkerskolerne læres, at dykning under 10 meter

medfører flyvepause i 12 timer, og 10 meter og mere

medfører pause i 24 timer før flyvning – selv med

trykkabine.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 124