Page 28 - Luftfartsret 2021
P. 28

-  Luftskibe skal vige for svævefly, dragefly og balloner.

                -  Svævefly og dragefly skal vige for balloner.

                -  Kraftdrevne luftfartøjer skal vige for luftfartøjer, der ses at slæbe andre

                   luftfartøjer eller genstande.

                   Ved bestemmelse af vigepligt betragtes et motorsvævefly som et kraftdrevet

                   luftfartøj, når motoren er i gang.



             Indhentende luftfartøjer
             Vigepligten påhviler det indhentende

             luftfartøj, og det skal, uanset om det

             stiger, går nedad eller flyver vandret,

             holde sig klar af det indhentede

             luftfartøj ved at styre til højre.

             Forpligtigelsen påhviler det

             indhentende fartøj, til det

             har passeret og er fuldstændig klar af det indhentede luftfartøj, uanset

             efterfølgende ændring i de to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden. Man er
             indhentende, når man nærmer sig et andet fly bagfra inden for en vinkel på 70⁰ i

             forhold til flyets længdeakse.



             Landende luftfartøjer

             Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden (vandet),

             har vigepligt for luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage den sidste del

             af indflyvning til landing. Når to eller flere luftfartøjer, der er tungere end luft,

             nærmer sig en flyveplads for at lande, skal samtlige fartøjer vige for ethvert fartøj

             i lavere højde. Denne regel må ikke udnyttes af fartøjer til, i lavere højde, at skære

             ind foran eller indhente et andet luftfartøj, der foretager sidste del af indflyvning

             til landing. Kraftdrevne luftfartøjer er dog altid pligtige til at vige for svævefly.
             En luftfartøjschef, der er vidende om, at et andet luftfartøj er tvunget til at lande,

             er pligtig til at vige for dette.











           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            28
   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33