Page 321 - Luftfartsret 2021
P. 321
Brandteknisk siger man, at der skal være 3 ting, for at der kommer en brand.
Brandtrekanten viser de 3 forudsætninger for en brand/
forbrænding.
Kommer benzin eller olie i kontakt med fx en varm
udstødning, og er der oxygen til stede, kan ilden startes.
Slukker man for benzin, fjernes en af forudsætningerne
for branden. Fyrer man
ildslukkeren med halon af, fjernes ilten fra branden, og den ophører.
6.5.3 Karburatorbrand
Karburatorbrand forårsages af antændelse af en overpriming af motoren, som
enten er udført med snapsepumpen eller med gashåndtaget og den dermed
forbundne accelerationspumpe. Fænomenet er mest udbredt om vinteren, hvor
motoren kan være svær at få i gang. Hvis man så uhæmmet pumper gashåndtaget
frem og tilbage, får man skabt en sø af benzin i indsugnings-manifolden. Søen
antændes, når ild skyder tilbage gennem karburatoren.
Det kan være svært at opdage, at der er ild i karburatoren. Det er umuligt at se inde
fra flyet. Hvis du er opmærksom på risikoen og ved, hvad der skaber branden, er der
dog en chance for, at du undgår skader.
Følg fabrikantens forskrifter for start af motoren under forskellige forhold!
Den generelle handlemåde ved motorbrand under opstart af motor er:
- Motoren brænder, men kører ikke:
Fortsæt med at aktivere starteren, luk mixture, giv fuld gas for at suge
flammerne ind gennem motoren. Efter et par minutter eller når starteren
ikke vil mere, så tag ildslukkeren med ud og sluk ilden, hvis det stadigvæk
brænder.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 321