Page 56 - 2021-luftfartsret_Neat
P. 56
For at forhindre sandflugt for enden af banen, når jetflyene starter, har man lagt
asfalt ud et stykke, før banen begynder. Hvis man ved start fra bane 27L får brug
for at afbryde starten og bremse flyet, kan stykket med de hvide pile på bruges (se
illustration forrige side).
Man kalder dette stykke ”stopway” eller overrun. Stykket med gule ”chevrons”
(pile) på kaldes ”clearway” og kan bruges som hindringsfrit stigeområde. Men ved
start fra bane 09, som jo må ske før tærsklen, er området med gule chevrons ofte
lavet som ”Blast Pads”, som hindrer, at blast (jetstrømmen) fra de store fly blæser
overfladen væk.
Banelys
Banelys bruges, når det er mørkt, eller når sigtbarheden er reduceret. Vi kan tænde
lys på ubemandede flyvepladser ved at taste et antal gange med sendeknappen på
en angivet frekvens.
Banekantlys er hvide
Baneendelys er røde
Banetærskellys er grønne
Rullevejs kantlys er blå
Evt. rullevej centerlys er grønne
Anflyvningslys
Til hjælp ved visuel anflyvning er nogle baner udstyret med VASIS eller PAPI lys.
VASIS systemet består af lys anbragt efter hinanden i banens
længderetning.
Lamperne er opbygget således, at når man ser dem fra stor vinkel,
viser de hvidt lys. Bevæger man sig ned i lavere højde, vil man se
lamperne som rød. Så det gælder om at ligge for højt til den
nærmeste lampe og for lavt til den lampe, der står fjernest.
Landingen vil så ske mellem de 2 lamper.
VASIS står for Visual Approach Slope Indicator System.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 56