Page 439 - PPL-2025-9fag
        P. 439
     Flyveprincipper
                Når der udarbejdes manualer og præstationsdata på flyvemaskiner, er det i
                forhold til en såkaldt ”standardatmosfære”.
                Man har vedtaget følgende for en international standardatmosfære, ISA:
                       Lufttryk        MSL 1013,25 hPa, aftagende med en hPa pr. 30 fod
                       :
                      Temperatur:   MSL 15°C, aftagende med 2°C pr. 1000 fod
                      Standardatmosfæren er helt tør
                Hvis  disse  værdier  ikke  passer  den  pågældende  dag,  har  man  omregnings-
                metoder (se afsnittet flyets præstationer), så de kan omregnes til standard-
                atmosfæreforhold.
                I atmosfæren er der altid en vis mængde fugtighed. Den fugtighed, vi taler om,
                er den usynlige mængde vanddamp, luften indeholder.
                Fugtig luft er ikke så tæt som tør luft, så flyet performer dårligere i luft med høj
                fugtighed. Luftens usynlige fugtighed er ikke bare aerodynamisk set skadelig for
                præstationer, men den påvirker også motorens ydelse - i negativ retning.
                Jo højere trykket er (vægten af den ovenpå liggende luft), jo tættere er luften
                (komprimeret).
                Desto  tættere  luften  er,  desto  bedre  performer  flyets  motor.  Flyets  vinger
                skaber mere opdrift.
                Luftmodstanden er større i tæt luft end i den tyndere luft, vi finder højere oppe
                i atmosfæren.
                Tilbage til indholdsfortegnelse
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            439





