Page 443 - PPL-2025-9fag
        P. 443
     Flyveprincipper
                5.3   Luftstrømmen omkring flyet
                Luft består af molekyler. Derfor vil den, jo tættere den er, yde mere modstand
                over for en genstand, som bevæges gennem den. Der er nemlig flere molekyler,
                der skal flyttes i en tæt luft.
                5.3.1     Luftens strømning
                Når et legeme bevæges gennem luften, skubber det til luftmolekylerne, så disse
                ændrer retning og hastighed.
                5.3.1.1    Grænselaget
                Når man bevæger et legeme gennem luften (eller luften bevæger sig omkring
                et  profil  (fx  en  vinge)),  vil  lufthastigheden  nedsættes  i  det,  vi  kalder
                grænselaget.
                Grænselaget er fra ca. 0,1 til 5-10
                mm tyk.
                Helt tæt på profilet er luftens hastighed stort set nul!
                Luftens hastighed aftager i grænselaget
                5.3.1.2    Laminar strømning, omslagspunkt og turbulent strømning
                Luften kan strømme glat (laminart) i grænselaget, eller det kan danne små
                hvirvler (turbulent).
                Når  luften  strømmer
                glat,  er  der  mindst
                modstand.
                Der  hvor  strømningen
                overgår fra laminar til turbulent, kaldes omslagspunktet.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            443





