Page 132 - PPL-H 2021_Neat
P. 132
8.5.1 Styregrej
Cyclic betjenes via et T-håndtag, og der er mulighed for at justere en friktionsskrue
samt at trimme cyclic til f.eks.
vandret ligeud flyvning.
Her til venstre ses cyclic
betjeningsgrebet.
Man kan jo virkelig genere
instruktøren med disse stænger,
men det fungerer ok.
Cyclic bruges som roret i et alm fly
og varierer bladvinklen i en bestemt del af rotorkredsen.
Collective øger bladvinklen på begge
rotorblade, når håndtaget løftes.
Gul pil viser gashåndtaget, og blå pil viser selve
stangen. Man løfter dog der, hvor gul pil er.
Grøn pil viser friktionskontrollen.
Da forholdet mellem rotoromdrejningstal og motoreffekt har et meget lille
spillerum ved helikoptere, er det lavet således, at gashåndtaget og Collective
grebet er koblet sammen indbyrdes, så der gives mere gas, når collective løftes.
Omvendt gives mindre gas, når man sænker collective. Hiver du collective op, stiger
helikopteren og omvendt: sænker du collective, går helikopteren nedad. Systemet
er styret af en Governor, som ved hjælp af servomotorer åbner og lukker
gasspjældet efter behov, så omdrejningstallet holdes.
På det øverste billede kan man se pedaler anbragt på hver side af midterkonsollen.
Det er til halerotoren, og med disse ændres pitch på rotorbladene på halerotoren.
Træder man f.eks. pedalen til højre frem, bevæger helikopterens næse sig til højre.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 132