Page 92 - PPL-H 2021_Neat
P. 92
6.1.8 Search and rescue
ICAO medlemsstater har indgået aftale om, at der for hver stat skal være en Search
and Rescue (SAR) organization. Nærmere betegnet er det Chicago konventionen fra
1944, som omhandler eftersøgning og redningsaktioner.
Konventionen beskriver 3 stadier I tilfælde af en situation hvor eftersøgning og
redningsaktion er involveret. Disse er:
Uncertainty phase (INCERFA): usikkerhedsperiode, er en periode, hvor
usikkerhed eksisterer angående sikkerheden for et luftfartøj og de
ombordværende.
Alert phase (ALERFA): alarmeringsfase, er en periode, hvor man frygter
for sikkerheden for et luftfartøj og de ombordværende.
Distress phase (DETRESFA): nødfase, er en periode, hvor der er rimelig
sikkerhed for, at et luftfartøj og de ombordværende er truet af overhængende
og alvorlig fare, og der kræves øjeblikkelig assistance.
Eksempelvis vil mistet radiokontakt med et fly, som udfører en kontrolleret
flyvning efter 10 minutter overgå til ”usikkerhedsfasen”. Efter 20 minutter går
det over i alarmeringsfasen og efter 30 minutter over i nødfasen med de tiltag,
der nu skal udføres i denne.
I en situation hvor der er tale om et luftfartøj, som ikke udfører kontrolleret
flyvning, vil der først efter 30 minutter blive indledt en usikkerhedsfase, og der
kan så gå 30 minutter mellem opgradering til næste fase og yderligere 30
minutter til nødfasen, hvor en direkte eftersøgning iværksættes.
6.1.8.1 Signaler til search og rescue
Hvis man forulykker, kan man forme signaler, så man kan få opmærksomhed fra
fly. Signalerne formes af f.eks. tøjstrimler af iøjenfaldende farve.
Signalerne bør have en størrelse på mindst 2,5 meter.
Andre måder at få opmærksomhed på er bål, signalspejl.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 92