Page 97 - PPL-H 2021_Neat
P. 97
Motor
Da motor og rotor er mekanisk forbundne, så vil rotor overspeed automatisk
medføre, at motoren overspeedes. Bemærk det røde område for Engine RPM.
Rotorens RPM er i det gule område.
Rotor
Bladene udsættes for store centrifugalkræfter og bladgrebene, som forbinder
rotorbladene til rotorhovedet, kan tage skade, hvis rotorsystemet udsættes for et
for højt omdrejningstal.
Hvis man overskrider maksimal tilladt omdrejningstal, kan tiphastigheden på
rotorbladene overskride lydens hastighed. Dette vil medføre pludselige vibrationer
forårsaget af, at modstanden stiger kraftigt, når lydens hastighed overskrides.
Det er meget vigtigt at man har den korrekte disponering af rotoromdrejningstal og
motoromdrejningstal.
6.4.2 Fald i rotoromdrejningstal og motoromdrejningstal
Hvis motoromdrejningstallet falder med 10% så bliver TRT 20% mindre! – så det er
yderst vigtigt at holde rotoromdrejningstallet inden for rammerne.
De fleste helikoptere er forsynet med 2-nåls tachometer, som viser både motor- og
rotoromdrejninger eller procentvis motor- og
rotor omdrejningstal.
Rotoromdrejningstals viseren bruges, når man
kobler rotoren ind for at accelerere rotoren op til
driftsomdrejningstal. Under autorotation styres
rotorens omdrejningstal, så det ligger inden for
de foreskrevne grænser. Det er yderst vigtigt at
forstå, at rotoromdrejningstallet er det
allervigtigste og derefter er motoromdrejningstallet det vigtigste!
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 97