Page 27 - 2024_Neat
        P. 27
     Undgåelse af sammenstød               (Luftfartsret 2 - 1 video)
             Et luftfartøj må ikke flyve / køre så nær andre luftfartøjer, at der kan opstå fare for
             sammenstød.
             Fly i luften
             Vigepligt: Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal luftfartøjet, der ikke har
             vigepligt, holde sin styrede kurs og fart. Hverken denne eller andre bestemmelser i
             lufttrafikreglerne fritager dog luftfartøjschefen for pligten til at foretage sådanne
             manøvrer, herunder undvigemanøvrer baseret på ACAS (Airborne Collision
             Avoidance System) udstyr, der bedst tjener til undgåelse af sammenstød.
             Et luftfartøj der, i henhold til nedenstående regler, er pligtig til at vige for et andet
             luftfartøj, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det sker i
             betryggende afstand, og der er taget hensyn til effekten af randhvirvler.
             Mødende luftfartøjer
             Begge luftfartøjer skal ændre kurs til højre,
             når to de styrer modsatte eller næsten
             modsatte kurser, og der er fare for
             sammenstød. Husk, at der ikke skelnes mellem
             svævefly og balloner, når der er tale om
             mødende fly.
             Al trafik har vigepligt, når man er mødende!
                                       Luftfartøjer på skærende kurser
                                       Det luftfartøj, som har det andet luftfartøj på sin højre side,
                                       har vigepligt, når to luftfartøjer i samme højde eller i
                                       omtrent samme højde styrer skærende kurser.
                                       Fra denne regel gælder flg. undtagelser:
                                       -  Kraftdrevne luftfartøjer, der er tungere end luft, skal vige
                                           for luftskibe, svævefly, dragefly og balloner.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024            27





