Page 31 - 2024_Neat
        P. 31
     På lufthavnskort er
             grænsen til
             manøvreområdet angivet
             med en stiplet linje (som
             vist på illustrationen her).
             Når man taxier, skal man stoppe foran alle
             markerede stoplinjer. Hvis der også er rød
             stopbarre lys, må man ikke taxie videre, før
             tilladelse fra tårnet er givet, og lysene i
             stopbarren er slukket.
             Kommer man i en situation, hvor man pludselig befinder sig på en bane – uden at
             have fået lov at taxie ind på eller krydse en sådan, skal man underrette
             vedkommende lufttrafiktjenesteenhed, og hvis en egnet rullevej kan lokaliseres,
             skal man forlade banen hurtigst muligt og stoppe, medmindre anden instruktion er
             modtaget.
             Man kan også komme i en situation, hvor man ikke ved, hvilken rullevej man
             befinder sig på. Man skal så stoppe og underrette vedkommende
             lufttrafiktjeneste om situationen, herunder sidste kendte position.
             Lygteføring
             Tegningen viser navigationslys på et fly.
             På højre vinge er anbragt en grøn lampe. På venstre
             vinge er en rød lampe.
             Lamperne er udformet således at de kan ses inden for
             de viste områder. Vinklerne til siden er på 110 grader.
             Bagerst er anbragt en hvid lampe. Den lyser i et felt på 70 grader til hver side af
             den forlængede længdeakse (= 140 grader i alt).
             Når man er indhentende fly, er man i feltet med hvidt lys.
             Navigationslys skal anvendes fra solnedgang til solopgang (lokale tider).
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024            31





