Page 673 - PPL-2025-9fag
P. 673
Generel viden om luftfartøjer
8.2.1.4 Fejl og defekter på komponenter
Der er komponentkort på de fleste dele af flyet. På disse kort anføres
inspektioner, som har været udført.
Hvis fabrikanten opdager fejl, som jævnligt opstår i en komponent, udsendes en
Service Bulletin, som angiver, hvornår og hvad der skal gøres for gennem
inspektion og reparation at sikre, at en defekt bliver skiftet eller serviceret, så
hensynet til flyvesikkerhed fortsat kan opfyldes.
8.2.1.5 Den daglige inspektion og vedligehold
Piloten har det daglige ansvar for inspektion af flyet. Dette omfatter også
funktionstest af motor, understel, ror, flaps, osv.
Det er også piloten, som må tage konsekvensen af flyets tilstand. Tillid til
flymekanikeren er godt, men kontrol er bedre!
Opdager man en fejl på flyet, må man rekvirere en mekaniker FØR flyvning. Husk
at skrive fejl og anmærkninger i flyets logbog, både for din egen og eventuelle
medpiloters skyld.
For privatopererede fly er der mulighed for, at ejeren selv kan deltage i
vedligeholdelsen. Der er fastsat regler for, hvor meget man selv må reparere på
sit fly. Tjek med gældende BL’er (findes på navair.dk og trafikstyrelsen.dk).
Tilbage til indholdsfortegnelse
8.2.2 Luftdygtighed og dokumenter
For at et fly kan betegnes som luftdygtig, skal alle krav vedrørende flyets
dokumenter, vedligeholdelse, udstyr, mm være opfyldte.
I faget Operationelle procedurer gennemgås flyets dokumenter – du kan jo lige tage
et kig der, hvis du vil se alle dokumenter.
673
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025