Page 511 - 2023_Neat
P. 511
forsyner flyet med en transponder, som sender svar med tilbage til radaren, når
den opfanger primære radarsignal.
Svaret fra transponderen i flyet består af 4 talcifre mellem 0 og 7. Der er mulighed
for 4096 forskellige svar fra flyet, alt efter hvilke
cifre piloten har indstillet transponderen på.
Står vælgerknappen på OFF er der slukket for transponderen.
Vi sætter vælgerknappen på SBY (Stand By), når vi under opstart af det elektriske
udstyr kommer til punktet i checklisten. I denne stilling varmes transponderen op,
så den er klar, når vi på banen lige før start, stiller transponderen på ON.
I ON-stilling sender transponderen de 4 cifre, der er drejet ind i de 4 ruder.
Transponderen sender et sekundært svarsignal i mode A (ALFA).
Sættes vælgeren i stillingen ALT, sendes information om flyets højde med
svarsignalet. Det sker dog kun, hvis flyet er udstyret med en encoder, som forsyner
transponderen med oplysninger om flyets trykhøjde (højde i forhold til 1013 HPa).
Når transponderen sender oplysninger om højde, siger vi, at den er i mode C
(CHARLI).
Er flyet forsynet med transponder, skal denne være tændt under flyvning. Har
transponderen mode C, skal den stå i positionen ALT.
Squawk koder
Man har vedtaget, at fly, som:
- flyver VFR, indstiller koden 7000
- er i en nødsituation, indstiller 7700
- har radiofejl, indstiller 7600
- er udsat for en ulovlig handling (kapring), indstiller 7500.
511
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023