Page 247 - 2022_Neat
P. 247
Opdriftens afhængighed af indfaldsvinklen
Øges indfaldsvinklen, øges opdriften også. Øger man fx indfaldsvinklen til det
dobbelte, øges opdriften ligeledes til det dobbelte (forudsat at hastigheden er
uændret). Mange vingeprofiler yder opdrift ved negativ indfaldsvinkel. Opdriften
øges næsten proportionalt med forøgelsen af indfaldsvinklen, indtil man opnår
maksimal opdrift. Yderligere forøgelse af indfaldsvinklen medfører, at vingen
staller. Dette sker ved overskridelse af en bestemt vinkel for det pågældende
vingeprofil.
Denne vinkel kaldes den kritiske indfaldsvinkel.
Tegningen viser
sammenhængen mellem
størrelsen på
indfaldsvinklen og
opdriften.
Når man kommer over en
vis størrelse på
indfaldsvinklen (for profilet
her ca. 19), begynder
dannelse af turbulent strømning på oversiden af vingen, og yderligere øgning af
indfaldsvinklen vil føre til et stall, hvor opdriften mindskes (for profilet her ca. 20).
Den kritiske indfaldsvinkel varierer fra profil til profil, men er altid den samme for
et bestemt profil.
Modstand
Vingens samlede form- og gnidningsmodstand kaldes for profilmodstand.
Profilmodstanden afhænger af:
- hastighed
- luftens tæthed
- frontarealet
- indfaldsvinklen
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 247