Page 31 - 2022_Neat
        P. 31
     Bagerst er anbragt en hvid lampe. Den lyser i et felt på 70 grader til hver side af
             den forlængede længdeakse (= 140 grader i alt).
             Når man er indhentende fly, er man i feltet med hvidt lys.
             Navigationslys skal anvendes fra solnedgang til solopgang (lokale tider).
             Antikollisionslys er røde eller hvide roterende beacon eller strobe-beacon. Hvis
             sådanne er monteret og funktionsduelige, skal de være tændt om dagen. I
             perioden fra solnedgang til solopgang skal flyet være forsynet med fungerende
             antikollisionslys.
             Antikollisionslyset (beacon) tændes i praksis før vi starter motoren, som et signal
             til omgivende trafik om, at nu sker der en aktivitet med vort fly. Det er et signal,
             som advarer dels om, at motor er/ eller kommer til at rotere, og at man skal passe
             på propellen. Dels advarer det andre fly om, at vi har til hensigt at manøvrere på
             området (taxie kaldes det, når man kører i et fly). Efter endt flyvning slukkes
             antikollisionslyset først efter, at motoren er ophørt med at køre.
             Tilbage til indholdsfortegnelse
             Oplysninger om flyvningen               (Luftfrartsret 3 - 2 videoer)
             Flyveplan
             Afgivelse af oplysninger vedrørende en påtænkt
             flyvning eller en del af en flyvning skal ske til en
             lufttrafiktjenesteenhed i form af en ATC-flyveplan.
             Kan fx udprintes herfra.
             Flyveplan skal afgives før påbegyndelse af
             enhver:
                -  flyvning eller del deraf, for hvilken der ydes
                   flyvekontroltjeneste
                -  IFR flyvning
                -  flyvning indenfor, ind i eller langs angivne
                   ruter, når dette er krævet af Trafikstyrelsen
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            31
     	
