Page 314 - 2022_Neat
P. 314
Det bør fremgå af passagerbriefing-materialet, hvorledes man ifører sig vesten.
Husk at man skal vente, til
man er fri af flyet, før man
trækker i håndtagene vist på
billedet til højre.
Førstehjælpskasse
Der er krav om, at der skal medføres en godkendt førstehjælpskasse i
flyet. Der findes forskellige typer:
- Førstehjælpssæt – indeholder bandager, skinner, plastre osv.
- MediBox førstehjælpssæt – indeholder smertestillende medikamenter,
næsedråber, diarremedicin og bandager.
Førstehjælpskassen er plomberet og skal pakkes om med jævne mellemrum.
Nødsender
Der er krav om, at der medføres en
godkendt nødsender. Nødsenderen
skal være kodet, så den udsender
flyets registrering.
Den skal sende på 121,500 og 406
MHz og skal kunne pejles af
satellitter i systemet
COSPAS/SARSAT.
Nødsenderen skal være anbragt, så man let kan få fat i den og aktivere den i
tilfælde af et havari.
Man bliver fundet ret hurtigt, hvis man aktiverer sit ELT (Emergency Location
Transmitter).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 314