Page 520 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 520
Flyveprincipper
5.10.7.2 Vægt
Under starten var det vægten, som var et problem, og til start betød en for høj
vægt på 10%, at startdistancen skulle ganges med 1,1², som jo er 21% tillæg.
Vægten i forbindelse med landing har ikke så stor indflydelse, som på starten.
Ved landing er det ca. 10% mere distance pr. 20% ekstra vægt.
Det er flyets manual, man skal slå op i, hvis man for et bestemt fly ønsker at finde
data.
5.10.7.3 Modvind
Modvind er godt for landing, hvis man ønsker korte landinger. Det er samme
princip som ved hastighed, der anvendes for beregning.
Fx hvis du skal anflyve med 50 Kt, og der er en modvind på 10 Kt, så svarer det
til en fart i forhold til jorden på 40 Kt. Der vil sige faktor 0,8 og 0,8² = 0,64.
Så hvis du uden vind havde en landingsdistance på 100 meter, kan du nu lande
på 64 meter, og det er jo ganske fint.
5.10.7.4 Tæthedshøjde
Tæthedshøjde betyder meget for landingsdistancen.
Du skal udføre anflyvningen med samme indikerede hastighed som ved MSL,
men i virkeligheden flyver du hurtigere.
Vi har en faktor, som siger, at vi skal lægge 2% oveni fartmålervisningen for hver
1000 fod, vi er over MSL.
Når du så har beregnet vores virkelige fart, så er det bare at beregne som
ovenstående eksempel med overskydende fart, hvor vi får øget landings-
distancen med kvadratet på den ekstra fart, vi flyver.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 520

