Page 823 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 823
Navigation
- Veje, byer og landsbyer (brune (ikke alle landsbyer er benævnt))
- Jernbaner (sorte)
- Højspændingsledninger (røde)
- Søer og åer (blå)
- Skove (grønne)
Når kortet ligger på bordet foran dig, er det svært at se, at det har mere end 2
dimensioner. Den 3. dimension, højden, må man få fornemmelse af på anden
vis.
Udgangspunkt for al højde i flyvning er dansk Mean Sea Level (MSL).
Hvor kortet bare er med hvid baggrund, kan terrænet være op til 250 fod over
MSL.
Hvis det ser ud som om, der er en
plet, hvor der er spildt te på kortet,
så er det fordi terrænets højde kan
være et sted mellem 250 og 500
fod over MSL.
Hvis der inden i denne ”teplet” ses en lidt mørkere plet, (måske forveksler du det
med en kaffeplet) så er det fordi, terrænet er mellem 500 og 750 fod over MSL.
Vi bruger disse oplysninger, når vi skal fastsætte minimum flyvehøjde for ruten.
Hvis du kigger på kortudsnittet næste side, så fremgår det, at hvis vi flyver fra
Vildbjerg mod nordvest, passerer vi et område, hvor terrænet ifølge konturerne
kan være op til 500 fod.
Hvis vi ikke havde andre oplysninger, skulle vi flyve i mindst 1000 fod for at flyve
de krævede 500 fod over terræn.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 823

