Page 895 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 895
Navigation
9.10.3.2 Princippet
Vores GNSS-modtager får signaler fra satellitter, og da modtageren ved, hvor
modtageren er, kan den på baggrund af tiden, der er gået fra afsendelse af
impulsen, udregne en position.
Signal fra en enkelt satellit er ikke nok - desto flere signaler der er fra forskellige
satellitter, desto større nøjagtighed.
Nogle GNSS-modtagere er i stand til at udelukke satellitter, der giver
unøjagtighed ved positionsbestemmelse.
9.10.3.3 GPS-brug i praksis
Kort, som ligger til grund for vores navigation, er efter WGS 84 standard, men
Galileo. Det europæiske GNSS-system bygger på ETRS 89 system. Det har ingen
praktisk betydning for dig, men sådan hænger det sammen.
Disse geodætiske systemer fortæller os fx om terrænhøjder, og der er GNSS ikke
så nøjagtig som ved positionsangivelser (er min erfaring).
GNSS-navigation giver storcirkel-navigation. Den giver ground speed, så du kan
ikke regne med den som erstatning for fartmåleren.
Vores GPS modtagere i flyet indeholder en database, et kort, hvorpå vort fly er
repræsenteret, og så flytter kortet sig i takt med, at vi bevæger os.
Den mest benyttede funktion er ”Direct to”, så kan man vælge i
databasen, hvilket punkt man vil til.
Det er også muligt at lave en rute med flere punkter, men 90% af vores flyvninger
udfører vi, normalt, med ”Direct To” funktionen.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 895
