Page 183 - 2020-færdig

3.6.3 Advektions- og fronttåge

Advektion er horisontal

bevægelse af en luftmasse.

Forestil dig advektion af varm

fugtig luft ind over kold

jordbund.

Som det fremgår af tegningen

her, blæser varm fugtig luft ind

over land. Luften afkøles til dugpunktstemperaturen, og der dannes advektionståge.

Jo mere luften afkøles, desto tættere bliver tågen. Vindhastigheden skal helst være
mellem 15 og 25 kt.

Advektionståge er den tågeform, der har den største udbredelse - både horisontalt

og vertikalt. Advektionståge over land er mest forekommende i vinterhalvåret. I

forårs- og efterårsmåneder vil advektionståge kunne dannes over vand, når

opvarmet luft over land blæser ud over det koldere vand.

Når varme regndråber falder gennem et område med

koldere luft, vil en blanding med den omliggende

kolde luft bevirke, at luften bliver mættet, og der
sker en kondensation, som resulterer i stratus eller

fronttåge. Fronttåge ses i forbindelse med

varmfronter (se tegning til højre - du hører mere

herom senere).

Opløsning af tågen sker som regel ved, at solen opvarmer luften, så tågen i

realiteten fordamper. I første omgang kan tåge løftes til lave skyer, men hvis solen

får ordentligt fat, fx når der går hul i skyerne, går det meget hurtigt. Vindstigning vil

også virke opløsende på skyer. Nedbør kan få fugtigheden ud af tågen. Det sker ved,
at de større regndråber opfanger de små tågedråber. Tågen opløses hermed.

Tåge kan ikke eksistere i længere tid over kold sne.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 183