Page 188 - 2020-færdig
P. 188
De forskellige luftmasser har hver deres karakteristika:
Maritim polarluft: kold og fugtig
Kontinental polarluft: kold og tør
Maritim tropikluft: varm og fugtig
Kontinental tropikluft: varm og tør
Arktikluft: meget kold
Inddelingen er logisk, idet de polare luftmasser er kolde, og de maritime luftmasser
er fugtige, mens de kontinentale er tørre.
Fugtigheden i atmosfæren har meget stor betydning for temperaturen, idet en tør
(kontinental) tropisk luftmasse om sommeren bliver meget varmere end den fugtige
(maritime) tropiske luft. Tilsvarende bliver den tørre (kontinentale) polare luft
meget koldere om vinteren end den fugtige (maritime) polare luft.
Årsagen til dette fænomen hænger sammen med, at luften får sin opvarmning og
afkøling fra den overflade, den ligger på. Og da landområder opvarmes og afkøles
langt hurtigere og mere effektivt end havområder, fås det store variationer i
temperaturen netop inde over kontinenterne.
De steder, hvor luften typisk kan ligge i længere tid, er områder med ret svage
vinde. De mest logiske steder vil derfor være områder med højtryk, fordi netop
disse områder generelt har svage vinde. Højtrykket kan enten ligge over land, og
give en tør luftmasse, eller over havet, hvor luftmassen så bliver fugtig.
Luftmassernes typiske placering varierer med årstiden.
Tilbage til indholdsfortegnelse
3.7.1 Ændring af en luftmasse
Når en luftmasse flyttes fra et sted til et andet (advektion), ændrer den sig efter de
påvirkninger, den kommer ud for. Alligevel kan man, ved at se på vinden, vurdere,
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 188