Page 44 - 2020-færdig
P. 44

Den tykke hvide streg her på illustrationen

            symboliserer radarsignalet mod flyet. Det

            behandles i transponderen, som sender

            svarsignal, der kan være den indstillede kode,

            flyvehøjden og flyets registreringsbogstaver.


            Hvis man nu kunne kode de reflekterede stråler med svar, ville man være kommet

            langt. Man opfandt så systemet SSR Radar (Secondary Surveillance Radar), hvor man

            forsyner flyet med en transponder, som sender svar med tilbage til radaren, når den

            opfanger primære radarsignal.



            Svaret fra transponderen i flyet består af 4 talcifre mellem 0 og 7. Der er mulighed

            for 4096 forskellige svar fra flyet, alt

            efter hvilke cifre piloten har indstillet

            transponderen på. Du ser et billede af
            en transponder her.



            Står vælgerknappen på OFF, er der slukket for transponderen.

            Vi sætter vælgerknappen på SBY (Stand By), når vi under opstart af det elektriske

            udstyr kommer til punktet i checklisten. I denne stilling varmes transponderen op, så

            den er klar, når vi på banen, lige før start, stiller transponderen på ON.

            I ON stilling sender transponderen de 4 cifre, der er drejet ind i de 4 ruder.

            Transponderen sender et sekundært svarsignal i mode A (ALFA).

            Sættes vælgeren i stillingen ALT, sendes information om flyets højde med
            svarsignalet. Det sker dog kun, hvis flyet er udstyret med en encoder, som forsyner

            transponderen med oplysninger om flyets trykhøjde (højde i forhold til 1013 HPa).

            Når transponderen sender oplysninger om højde, siger vi, at den er i mode C

            (CHARLI).



            Er flyet forsynet med transponder, skal denne være tændt under flyvning. Har

            transponderen mode C, skal den stå i positionen ALT.

                -  Man har vedtaget, at fly, som flyver VFR, indstiller koden 7000.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            44
   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49