Page 465 - 2021
P. 465

9.7.1  Vindtrekanten


            Til beregning af vindens indflydelse anvender vi vindtrekanten.
            På figuren til højre ses en skitse af, at man på

            denne tur er nødt til at holde en heading op i

            vinden og lade flyets næse pege på B, hvis man vil

            flyve til A.


            Vindtrekanten fremkommer ved en

            sammensætning af

               -     vindens retning og styrke

               -     TAS og heading
               -     GS og track



            Her er en enkel fremstilling af vores flyvetur, som vi lavede udregninger til tidligere.

            Vores tracks er markeret med 2 pile (det skal
            man ifølge god skik).

            Vinden er tegnet på med rødt (det var en

            hidsig modvind )

            Vort fly er placeret på ruten mellem EKHG og

            EKSD. Vi er nødt til at dreje flyets snude op i

            vinden for ikke at blæse mod højre.

            Uden at korrigere for vinden, vil vi få en afdrift til højre. Derfor udfører vi det, der

            hedder en vindkorrektion, til venstre. Den retning, flyets næse peger i, kalder vi for

            heading.


            Havde vi fløjet turen med den angivne vind, ville vi have erfaret, at ved vind fra

            venstre drejer vi lidt til venstre, og styrer et mindre antal grader end det, vi havde

            målt. Teknisk set kaldes det vindkorrektionsvinkel / WCA (wind correction angle).

            Hvordan tror du, det ville gå med flyvetiden, som vi havde beregnet til 10 minutter

            og 48 sekunder?

            Det ville gå godt; VI ville nemlig få lidt længere tid i luften. Men passagererne vil
            måske sige, at det ikke er så godt.


                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021           465
   460   461   462   463   464   465   466   467   468   469   470