Page 15 - Principles of flight – Helicopter
        P. 15
     På helikopteren er der profil-modstand ved indikeret air-speed på 0. Hvorfor stiger
             profilmodstanden så ikke i samme takt som den skadelige modstand? Det er jo
             fordi rotorhastigheden ikke ændres væsentligt, selv om flyvefarten ændres.
             Induceret modstand falder, som det ses, ved forøgelse af flyvefarten.
                     Du skal også læse faget Flyveprincipper i teorikompendiet for fastvingede
                     fly om betegnelse på profiler, korde, stagnationspunkt, trykcenter, mm. Du
                     skal læse fra begyndelsen og indtil det afsnit, der omhandler spind.
             5.2.3   Opdrift / modstand  ( Lift/ Drag )
             Et meget vigtigt forhold i helikopteraerodynamik er forholdet mellem opdrift og
             modstand. Tidligere har vi defineret opdrift til at være vinkelret på den relative
             vind. Modstand virker modsat bevægelsesretningen.
             På figuren her
             ses disse
             størrelser som
             vektorer. Man
             kan så se
             resultanten i
             de forskellige
             situationer.
             Fig. A viser, at den totale reaktion læner sig bagover og væk fra opdriften. Hvis
             opdriften forøges som i B, uden at modstanden ændres, vil resultanten blive mere
             lodret. Hvis modstanden gøres mindre, som i C vil resultanten også blive mere
             lodret.
             Det vil sige, at jo mere opdrift og/eller jo mindre modstand, desto mere vil den
             totale reaktion læne over mod opdrift. Det er netop det det drejer sig om ved
             flyvning.
             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com                                                                        S. 15





