Page 7 - Principles of flight – Helicopter
P. 7
Ligesom vi mennesker kan tabe pusten i
højden, kan helikopteren også komme til at
lide i højden, hvor luftens tæthed er mindre.
Motorens ydelse falder, medmindre der er
turbo på den. Rotoren pisker i tynd luft, og de aerodynamiske virkninger er
reducerede i den tynde luft.
Derfor skal du nøje studere præstationsdata for helikopteren, før du flyver, og
kende måden at operere helikopteren på under flyvning under de forskellige
forhold.
5.1.2 Newtons love
Før vi kommer nærmere ind på helikopterens aerodynamik og de principper, som
danner grundlag for forklaringen på, hvorfor en helikopter i det hele taget kan
flyve, skal vi se på de fysiske love, som danner grundlaget for, at vi (måske) forstår
aerodynamikken og følgerne af den.
Newton var en fysiker, som for flere hundrede år siden udformede principper for
legemers bevægelse, acceleration og kraftpåvirkninger.
Vi skal kigge på 3 af disse, som er vist herunder.
Første lov siger, at et legeme vil blive
liggende stille, hvis ikke nogen eller
noget skubber til det. Eller et legeme,
som er i en konstant lineær bevægelse,
vil fortsætte denne, medmindre den
modtager en påvirkning, som ændrer
dette forhold.
Det vil sige, at legemer har inerti. Både
når de bevæger sig og når de ligger
stille.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 7